Skjern Å deltaet og Ringkøbing Fjord “Historisk Rovand”

Lørdag, den 16. oktober 2021 arrangerer Skjern Å Kajakklub i samarbejde med DGI en tur i Skjern Å deltaet og på Ringkøbing Fjord.Turen afvikles i regi af “Historisk Rovand”. Så ud over selve turen er det også meningen, at der skal orienteres og fortælles om netop vores rovand – Skjern Å deltaet og Ringkøbing Fjord. Turen er derfor tænkt som et tilbud til, at andre kajakroere får mulighed for at komme på en guidet tur, og turen er derfor åben for øvrige klubbers medlemmer. Det skal naturligvis ikke afholde Skjern Å Kajakklubs medlemmer fra at deltage – tværtimod. Via dette link https://www.dgi.dk/kano-kajak-sup/arrangementer/202105514004 kan I få flere informationer om turen. I skal også selv tilmelde Jer via linket. Der er et maksimalt deltagerantal på 40. Hvis I tilmelder Jer, bedes I derefter besvare denne mail (som til vores klubture), hvor I lige skriver Jeres navn. I skal også skrive, om I kommer med egen kajak, eller om I gerne vil låne en klubkajak. Hvis der er rigtig mange, der gerne vil låne klubkajakker kan vi blive udfordret. Når vi ikke har flere klubkajakker til turen, vil der blive orienteret om dette via mail.Derfor – hvis man tilmelder sig, er det kun kærestesorger eller andre alvorlige ting, der retfærdiggør en afmelding efter tilmeldingsfristen den 10. oktober.Turen er forholdsvis lang. Som I kan læse er niveauet sat til “let øvede”, “øvede” eller “trænere”. Hvis I er nybegyndere i år, vil deltagelse på turen under alle omstændigheder kræve, at I får erfaring og nogle kilometer i kroppen på sensommerens klubture. Da vi er forholdsvist sent på sæsonen, kan det godt være koldt og blæsende, hvilket kan stiller krav til påklædningen den pågældende dag.Når vi nærmer os, vil der komme yderligere informationer til de af Jer, der ønsker at deltage.I ønskes alle en god sommer – og husk nu,at der er rig mulighed for at tage én eller flere kajakture hen over de næste ferieuger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.